Overtro og heksejagt for børn (og voksne)
Ole Knudsen, BSc i fysik og astronomi og ansat som kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet og formidlingsassistent på Moesgaard Museum.
9. juni 2024 Kl. 16:00
Råsted Folkeuniversitet
Tryllestav, heksekost og spids hat er ikke nødvendige, når vi tager på en tur med børn og voksne rundt på Skærum Mølle på jagt efter historier om magi, hekseri og trolddom. Vi starter med en fælles snak om, hvorfor vi så gerne vil tro på magi på film og i bøger. Vi møder troen på magi i hverdagen i overtro, banken under bordet og den sorte kat, så det lever stadig i os, men findes magi og hekseri? Er der plads til det i vores virkelige verden?
Derefter snuser vi rundt i nogle af hjørnerne i de gamle bygninger ved Skærum Mølle. Kan vi mon alligevel støde på en heks eller to?
Hekseturen er velegnet for børn fra 7-14 og medfølgende voksne. Praktisk tøj og gode sko anbefales.
Sted:
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle