Plejebørn og fattigvæsen
Michael Dupont, Cand.mag i historiePlejebørn og fattigvæsen Mange er stødt på fattigfolk og plejebørn i deres slægt. Langt tilbage i tiden blev fattige registreret af kommunen; men var det alle, der kunne få hjælp, hvis de fik brug for det? Kom og hør om fattigvæsenet og se, hvordan det udviklede sig til det, vi i dag bedre kender som folkepension, sygesikring og arbejdsløshedshjælp. Fattigvæsenet tog sig også af plejebørn, men først i 1888 kom en lov om tilsyn med plejebørn og godkendelse af plejeforældre. Børneloven fra 1905, som også indeholdt regler om værgerådene (senere børneværnet), skulle både beskytte samfundet, men samtidig tage hånd om børn, der ikke fik en ordentlig opvækst. Foredraget kommer løbende ind på arkivalier og viser, hvordan du selv kan finde oplysninger om dine forfædre. Vi skal bl.a. se på Fødselsstiftelsens plejeprotokoller, også kendt som udsætterprotokollerne.
Foredraget afholdes i samarbejde med Slægtshistorisk Forening Guldborgsund.