Den klassiske liberalisme i begyndelsen af 1800-tallet var et frontalangreb på enevældens statsstyrede økonomi og borgerens uhæmmede foretagsomhed betragtedes, som en væsentlig forudsætning for kampen mod århundreders fattigdom, ufred og manglende dannelse. Kampen for borgerrettigheder blev centrale og skulle beskyttes af den moderne retsstat. Med industrialiseringen og den socialliberale version af ideologien, indtrådte de første splittelser.
For kritikerne af liberalismen har den mange synder på samvittigheden. Den beskyldes for at ødelægge religionen, familien og samfundet. Den siges at fremme individualisme og nydelsessyge. Den er blevet brugt til at legitimere elitestyre og imperialisme.