Med Peter den Stores fascination for vestlig videnskab, teknologi og kunst indtræffer der meget væsentlige forandringer i det vidtstrakte russiske imperium.
Når det gælder kunst, herunder havekunst, slår nybruddet i første omgang igennem i Skt. Petersborg og omegn.
I 1703 grundlægger Peter – efter hollandske og franske forbilleder – den nye hovedstad, og få år senere inviterer han franske og italienske arkitekter til byen ved Neva-floden. Det samme gør hans datter, Elisabeth 1., og Katharina den Store. Ved hjælp af historiske så-vel som nye fotooptagelser fra en god del af 1700-tallets vidtstrakte haveanlæg (Peterhof, Tsarskoje Selo, Pavlovsk, Tsaritsyno, m.v.) ser vi nærmere på, hvordan udvalgte elemen-ter af Europas havekunstneriske traditioner vinder indpas og fortolkes på russisk grund. Vi følger også i gartnernes fodspor, herunder de russiske gartnere som under Katharina den Store sendes på studierejser til England for at tilegne sig landskabshavens særlige karak-teristika. Og vi ser på det plantevalg, man i Rusland – også i forbindelse med restaurering af de historiske haver – er nødt til at foretage, da klimaet stiller helt særlige betingelser.
Før vi runder af med at se på, hvordan man i 1930ernes Sovjet omdanner en del af Mos-kvas historiske haver til de såkaldte ’folke- og kulturparker’ (Gorki, f.eks.), gør vi en afstik-ker til Krim. Her besøger vi den frodige have, der omgiver det maurisk-gotiske slot i Alupka ved Sortehavskysten.