KUNSTHISTORIENS STORE MESTRE: PETER PAUL RUBENS

Kunsthistoriker Signe Jacobsen
1. februar 2023 Kl. 19:00 Skive Folkeuniversitet

Rubens er Nordeuropas store barokke, flamske kunstner, bosat i de katolske, spanske, sydlige Nederland (nu Belgien), i et Euro-pa martret af konflikter mellem katolikker og protestanter, og hvor hans hjemby Antwerpen synger på sin svanesang, mens de nyligt løsrevne, protestantiske, nordlige Nederland (Holland) overtager førerstillingen.

Som hofmaler og diplomat for det habsburgske regentpar Albert og Isabella med sæde i Bruxelles, færdedes Rubens hjemmevant overalt i Europa, hvor især hans altertavler blev strøet ud med bred hånd.

Hans robuste og virtuose malerier er indbegrebet af lykkelig sanselighed og glæde ved overdådig kvindelig frodighed, såvel i mytologiske som i religiøse motiver og i portrætter af bl.a. hans hustruer.

Pris pr. foredrag er 100 kr., som betales ved indgangen (gratis for medlemmer af Skive Kunstforening).

Sted: Skive Bibliotek