AFLYST Fra fuglesang til tekst: Fugle som inspiratorer til prosa og lyrik
Bjarne Bo JensenTILMELDING NEDERST PÅ DENNE SIDE
Fuglene indgår i vor dagligdag, bevidst eller ubevidst. De er der overalt, og i alle forskellige miljøer, hvor de er med til at skabe stemninger, fiskerihavne med skrigende måger, aftenstemninger med syngende solsorte og sangdrosler, efterårsstemninger med flokke af sorte kragefugle, kogleri fra nattergale i lune forårsnætter. Alle disse stemninger, kombineret med fuglenes evner til at flyve, har lyrikere og prosaister igennem tiderne udnyttet til at skabe rammer omkring deres fortællinger. I foredraget vil jeg fremdrage eksempler fra både dansk og udenlandsk litteratur, og de mytiske fortællinger, som er grundlaget for de fleste religioner.
Om foredragsholderen:
Bjarne Bo Jensen er Cand. Scient. i eksperimentel biologi fra Odense Universitet (nu SDU). Efter at være gået på pension, har han beskæftiget sig fuldtids med ornitologi, undervist på aftenskole, holdt foredrag, ledet fugleture, og har fulgt med i den nyeste forskning. Bjarne har en hjemmeside, ”Fuglehåndbogen på Nettet”, som indeholder detaljeret information om fuglenes biologi, dels baseret på arter, men også i temaer, som for eksempel fugletrækket, ynglebiologi og udviklingshistorie.
Pris: 120 kr.. Du kan i stedet tilmelde dig alle tre aftener i serien Fugle som inspiratorer i litteraturen og musikken – med oplæsning og fællessang for 280 kr. Så sparer du 80 kr. For nærmere information og tilmelding, se HER.
For nærmere information om de tre foredrag og fællessangen skal du henvende dig til Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, 2275 6699, eller Mogens Petersen, mg@snegon.com, 4012 7280.