Kähler: Fra pottemageri til ikon
Anne Sofie Langer Jordt, Cand. mag i Kunsthistorie og historie. Museumsinspektør ved Museum SydøstdanmarkKähler udgør et centralt kapitel i dansk kunst- og designhistorie. Historien begynder i Næstved i 1839, hvor Herman J. Kähler grundlagde et lille pottemagerværksted. Gennem flere generationer voksede værkstedet til en internationalt anerkendt virksomhed, kendt for sin kombination af teknisk innovation og kunstneriske samarbejder. I foredraget dykker vi ned i Kählers udvikling – fra de første potter og fade til de kunstneriske gennembrud under Herman A. Kähler, der gjorde værkstedet berømt langt ud over Danmarks grænser. Vi ser på de kunstnere og keramikere, der satte deres præg på Kähler, og på den rolle virksomheden spillede for dansk kunsthåndværk. Samtidig kaster vi et blik på den arv og ikon-status, der stadig knytter sig til navnet Kähler i dag.