Verdens hemmelige ressourcer
Hanne Christensen, Etnobotaniker, Århus UniversitetKan vi nå at opdage og redde verdens hemmelige ressourcer vha. viden om naturen og bæredygtig udnyttelse af samme hos jordens oprindelige befolkninger, inden rovdrift, klimaforværrelse osv. får overtaget?
Hanne Christensen har opholdt sig i alt syv år på Borneo siden sit første besøg i 1989. Hun vil fortælle om arbejdet som forsker hos de tidligere hovedjægere langt ude i Borneos regnskov, hvor hun boede og studerede deres kendskab til og brug af regnskovens planter. Spiselige planter er én kategori, men planter bruges også til mange andre formål som medicin, sæbe, farvning, gift, tømmer, magi, fibre, redskaber mm. Flere af planterne viste sig endda at være nye for videnskaben og i respekt for hendes omfattende forskning, blev en af dem opkaldt efter hende, Homalomena hanneae.