Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700 årene, begynder kildemængden at tynde ud
og udfordringerne med at finde slægten bliver større. I tiden før de første folketællinger, hvor
der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger, bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med god sikkerhed kan følge sin slægt.
Med baggrund i min forskning i Støvring og Nørhald herreder, deles mere end 40 års erfaringer med at lave ejendoms historie i Slægtshistorisk perspektiv.
Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse, med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som muligt, og frem til perioden med de første folketællinger. Kilderne bliver præsenteret og der gives eksempler på hvordan de anvendes. Der gives eksempler på hvordan
ejendomshistorie kan formidles og bruges af slægtsforskeren i jagten på aner. Eksemplerne, som alle er fra sognene i de 2 østjyske herreder, kan bruges som inspiration til søgning af tilsvarende kilder andre stede