Jødisk liv i provinsen i 1800-tallet

Vibeke Kaiser-Hansen, Ph.d. i historie. Museumsinspektør på museerne i Fredericia.
26. marts 2026 Kl. 19:30 Tønder Folkeuniversitet

Den dansk-jødiske historie begyndte i hertugdømmerne omkring år 1600, og jødisk bosætning bredte sig efterhånden nordpå. Dansk-jødisk liv er ofte blevet set som et hovedstadsfænomen. Altona var dog et jødisk centrum.

Frem til ca. 1970 var den jødiske befolkningsgruppe den største ikke-kristne minoritet i Danmark. I første halvdel af 1800-tallet
blomstrede det jødiske liv også i provinsen, og i 1840 var der jødisk liv i 70 % af de danske provinskøbstæder.
Omkring år 1900 var det dog stort set slut med jødiske menigheder i købstæderne.

Foredraget belyser det jødiske liv i provinsen i 1800-tallet og har fokus på sameksistensen mellem jøder og kristne i de mindre bysamfund særligt på integration indenfor erhverv og socialt liv.

Sted: Museum Sønderjylland, Pumpehuset, Wegners Plads 1, 6270 Tønder