I midten af 1600-tallet oplevede den nederlandske kunstscene en utrolig blomstringstid. Det var en rig tid, hvor både handel og landbrug sikrede store formuer. Nederlandene kom bedre ud af tredive års krigen end nogen anden region. Og i modsætning til de fleste andre egne af Europa var det ikke enevældige konger, der satte dagsordenen, men et nyt handlende borgerskab. Her bliver der plads til kunstnere som Frans Hals, Vermeer og Rembrandt. Deres værker er et kig ind i en kultur, der også var splittet mellem deres rigdomme og deres protestantiske tro. I nye genrer som landskabsmaleri, genrebilleder og stillebener tematiseres moral og verdensorden, og portrætkunsten lader os kigge de mennesker, der formede denne tid, i øjnene.