Ove Korsgaard er optaget af og har en dyb indsigt i de folkelige bevægelser. Han sætter de frie menigheder ind i en historisk og nutidig sammenhæng, og stiller os relevante spørgsmål:

Historisk set opstod de grundtvigske valg- og frimenigheder sammen med de folkelige og nationale bevægelser, der i 1800-tallet og videre frem kæmpede for mere frihed – trosfrihed, åndsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed m.v. Derfor har disse menigheder altid gået på to ben, et folkeligt nationalt og et kristeligt. Det folkelige ben har ofte gået sammen med de frie skoler i Danmark: friskoler, efterskoler og højskoler. De frie menigheder og frie skoler har hver for sig eller i samspil med hinanden bidraget til udvikling og opretholdelse af det folkelige og nationale fællesskab, som udgør grundlaget for det at forstå og betragte sig selv som kulturkristen.

De frie menigheders stilling og rolle i fremtiden afhænger sikkert meget af, om det sociale, det folkelige-nationale og det kristne fællesskab vil undergrave hinanden – eller de tre former vil understøtte hinanden og dermed fortsat give spillerum til det, der fra begyndelsen blev kaldt at få ”Helligåndens uro ind iblandt os”. Efter foredraget vil der være tid til spørgsmål og samtale.