Malthe Conrad Bruun

Villy Dall, Journalist, historiker
1. oktober 2025 Kl. 19:00 Thisted Folkeuniversitet

Foredrag v. Villy Dall i 250-året for den miskendte thybos fødsel. Den verdensberømte franske geograf var dansker, født i Thisted 1775, opvokset på Ulstrup ved Hundborg og død i Paris 1826. Før han blev landsforvist fra Danmark-Norge for at overtræde de indførte begrænsninger i ytringsfriheden, havde han slået sit navn fast som digter på både dansk og svensk og som debattør. Han var vel nærmest det, vi i dag kalder en influencer. Efter at være kommet til Paris slog han også i Frankrig sit navn fast som digter og journalist, men da ytringsfrihedens grænser også dér ramte ham under de store politiske omvæltninger, blev han i stedet en af grundlæggerne af fransk geografi, bl.a. kendt for at have navngivet verdensdelen Oceanien. Kort før hans død blev landsforvisningen ophævet, men han nåede aldrig igen til Danmark.
Arrangør :Museum Thy og FU. Kontakt: Charlotte Hilligsø Andersen, charlotte@museumthy.dk

Sted: Museum Thys Foredragssal, Jernbanegade 6, 7700 Thisted