Holstebro Zoologiske Have, 1939-1943.
Line Vestergaard Knudsen, Lektor, Institut for Politik og Samfund, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, The History Research GroupHolstebro Zoologiske Have havde en kort levetid, mellem 1939 og 1943, men masser historier knytter sig hertil. Det er historien om dyr som fritidsliv og underholdning for mennesker, om at forsøge at skabe en zoologisk have for hele Vestjylland, og om hele den internationale “business” der var omkring zoologiske haver i disse årtier. Dyr blev købt hjem fra nære og fjerne egne, og haven blev indrettet, så den bedst muligt faciliterede mødet mellem dyr og mennesker. Nogen var i bur, nogle skulle have varme, andre vand at bade sig i og nogle måtte tage en gåtur sammen med besøgende rundt i haven. Zoologisk have fik meget opmærksomhed blandt Holstebros borgere, og der blev flittigt skrevet om dyrene og deres tilstand i dagbladet, så folk kunne følge med i deres liv. Der var også mange udfordringer ved at have en zoologisk have og allerede i 1943 måtte man lukke haven igen.
Foredraget stiller skarpt på Holstebro Zoologiske Haves korte historie, en parentes blandt Holstebros mange historier om dyr og mennesker, og søger samtidig at placere den nu for længst forsvundne have i en større historie om zoologiske haver.
