Peter Seeberg som forfatter og museumsmand
Jeppe Lindquist Barnwell, Phd stipendiat, Københavns UniversitetPeter Seeberg var ikke bare en af de største danske forfattere i anden del af det 20. århundrede. Han var også en museumsmand med stor betydning for kulturen i Viborg og for udviklingen af dansk museumsliv i det hele taget. Jeppe Barnwells foredrag vil introducere til Seeberg som forfatter og museumsmand og vise, hvordan hans skønlitteratur og faglitteratur ofte viklede sig sammen på underfundige og humoristiske måder. Det vil for eksempel blive fremlagt, dels hvordan forfatteren skabte en helt særegen genre af mærkværdige skønlitterære tekster, som efterligner eller leger med fagtekster såsom en kogebogsopskrift, et testamente, en gravstedregistrering og en gæstebog fra et hotel. Dels vil det blive fremlagt, hvordan museumsmanden i sine fagtekster såsom museumskataloger indimellem indflettede højst fabulerende røverhistorier, som normalt hører hjemme i skønlitteraturen.
