Vulkanøen Island
Uwe Lindholdt, Lektor og biologVulkanøen Island
Island er en vulkanø, der er berømt for sine vulkaner, varme kilder, gletsjere og
sit dramatiske landskab.
Geologisk set er Island et ungt land, der ligger på et hot spot på
den midtatlantiske ryg. Øen er meget geologisk aktiv med hundredvis af
vulkaner, hvoraf omkring 30 har været aktive i historisk tid.
Lakis udbrud i 1783-84 medførte en omfattende hungersnød, der kostede
omkring en fjerdedel af befolkningen livet og udbruddet skabte støvskyer og
tåge, der nåede det meste af Europa samt dele af Asien og Afrika.
I 2010 skabte en sky af vulkansk aske store luftfartsproblemer over store dele af
Europa
Hvordan har vulkanerne formet den islandske natur og hvor ofte er der
udbrud?
Den varme undergrund bruges til opvarmning af huse, svømmebassiner,
drivhuse, havbrug og snefrie gader i Reykjavik, men også til energiproduktion
til el og aluminiumsmelteværker m.m., så Island arbejder på at blive helt fri for
fossiler brændstoffer.
Vedvarende energi – geotermisk energi og vandkraft – leverer stort set
al elektricitet i Island og Island arbejder ihærdigt på at blive det første land i
verden helt uden CO2-udledning.