Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700 årene, begynder kildemængden
at tynde ud og udfordringerne med at finde slægten bliver større. I tiden før de
første folketællinger, hvor der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger,
bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med
god sikkerhed kan følge sin slægt. Med baggrund i min forskning i Støvring og
Nørhald herreder, deles mere end 40 års erfaringer med at lave ejendoms-
historie i slægtshistorisk perspektiv. Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges
gårde og huse, med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som mu-
ligt, og frem til perioden med de første folketællinger. Kilderne bliver præ-
senteret og der gives eksempler på hvordan de anvendes. Der gives eksempler
på hvordan ejendomshistorie kan formidles og bruges af slægtsforskeren i
jagten på aner. Eksemplerne, som alle er fra sognene i de 2 østjyske herreder,
kan bruges som inspiration til søgning af tilsvarende kilder andre steder.

Foredraget afholdes i samarbejde med Slægtshistorisk Forening for Vestegnen