Billedhugger Astrid Noacks bronzestatue af kunstmaleren Anna Ancher fra 1939 er et mesterværk. Statuen gør ikke umiddelbart stort væsen af sig, men værket er enestående, både anerkendt i sin samtid og topaktuelt i dag, hvor det findes i fire eksemplarer, der alle er udstillet. Statuen ligner den berømte kunstmaler fra Skagen, men rummer almengyldigheder. Den emmer af ro – og er fuld af liv. Det er umiskendeligt et statuemonument, men helt udenfor nummer: skabt af en kvindelig billedhugger og til minde om en navngiven kvinde, hvilket ellers har været (og endnu er) et mandligt privilegium.

Hvad ligger til grund for dette værks særegenhed? I et radioforedrag fra 1948 sætter Astrid Noack selv ord på sine intentioner med statuen, nemlig at skabe: ”Et digt over det der har en evig gyldig værdi”.

I foredraget skal vi dykke ned i historien bag skulpturen og dets unikke position som statuemonument og se nærmere på de kunstneriske greb, Astrid Noack benyttede sig af.