Svinestreger

Kaare Johannesen, Cand.Mag
11. oktober 2026 Kl. 13:30 Nysted Folkeuniversitet

Vi mennesker er som udgangspunkt i stand til både hjælpsomhed og omsorg – vi er generelt gode, flinke og rare væsner. Men nogle gange er vi det ikke, for i historien finder vi en mængde eksempler på virkelig hensynsløshed, egoisme og direkte ondskab.
I foredraget ser vi nærmere på et lille udsnit af de mange tilfælde gennem de seneste to tusind år, hvor man har begået de grummeste, groveste og mest nedrige svindelnumre, slyngelstreger og bedragerier i den hensigt at tilrane sig ufortjent magt, rigdom eller indflydelse – fra antikkens Rom til meget tæt på vores egen tid. Vi skal hilse på en perlerække af møgører, platugler og rene r*vhuller, hvis egoisme til tider har kostet tusindvis af uskyldige mennesker livet. Det bliver lærerigt, tankevækkende… og måske også en lille smule morsomt!

Sted: Sognehuset ,Østergade 24 C,4880 Nysted