Socialdemokratiet – mellem magt og samfundsforandring AFLYST

Lars Olsen, forfatter og samfundsdebattør
16. marts 2024 Kl. 10:00 Sønderborg Folkeuniversitet

Lørdag den 16.03. kl. 10:00-12:30 på Alsion, lokale U105.

Intet andet parti har som Socialdemokratiet formet det moderne Danmark. I år fejrer vi 100-året for Staunings første socialdemokratiske regering i 1924. Gennem årtierne løber en rød tråd: Skismaet mellem blot at forvalte magten og at ændre samfundet til gavn for arbejderklassen og velfærdssamfundet. Skismaet er velkendt fra de senere år. For få år siden valfartede journalisterne til Danmark for at reportere om Mette Frederiksens ”røde” socialdemokrati, et af de mest succesrige i Europa, i dag er Mette Frederiksen statsminister i en utraditionel midter-regering.
Foredraget ser dagens socialdemokrati i et historisk og europæisk perspektiv. Vi ser gamle Stauning-film, møder Jens-Otto Krag som aftenskolelærer og hører om højrepopulismens aktuelle fremmarch i Vesteuropa; det er en fortælling, der også handler om folkestyre og velfærdsstat. Stilen er levende og afvekslende. Politiske analyser veksler med anekdoter og erindringsglimt.

Pris: 140 kr.
Sted: Alsion/SDU-Sønderborg