Se min kjole, den er rød…Hammerum-pigen og jernalderens tekstiler fra Herning-egnen

Constanze Rassmann, Afdelingsleder Arkæologi og Forskningschef, ph.d, Museum Midtjylland
29. november 2023 Kl. 19:00 Viborg Folkeuniversitet

Se min kjole, den er rød…Hammerum-pigen og jernalderens tekstiler fra Herning-egnen
I 1993 gjorde arkæologerne fra Museum Midtjylland et fantastisk fund. Ved anlæggelse af en ny vej blev der fundet 7 jordfæste-grave, hvor flere af gravene viste sig at være sensationelle. Det var især Grav 83, også benævnt Hammerum-pigens grav, som indeholdt velbevarede tekstiler, samt grav 8, der indeholdt et velbevaret trætrug. Bevaring af tekstiler sker kun yderst sjældent. For at undersøge gravene under fornuftige forhold blev de to grave taget hjem til museet som præparater. Men der skulle gå 16 år før Hammerum-pigens grav kunne undersøges og 13 år mere inden grav 8 kunne færdig udgraves.
Denne aften vil Constanze Rassmann fortælle om forfængelige jernaldermennesker og det kæmpe tværfaglige samarbejde som vores viden baserer sig på.

Sted: Sortebrødrehus, St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg