PRÆ-COLUMBIANSKE KULTURER, I: Guld, guder og fyrstegrave

Inge Schjellerup, Seniorforsker, fil.dr. v. Nationalmuseet
29. februar 2024 Kl. 19:00 Holstebro Folkeuniversitet

”Guld, guder og fyrstegrave”: Arkæologiske udgravninger inden for de sidste år har givet ny vi-den om de forhistoriske indianske kulturer, der gik forud for in-kaerne. I begyndelsen af det andet århundrede i det nordlige Peru opstod Moche-kulturen, der kom til at beherske en stor del af nordlige ørken-kystområder. Moche-kulturerne var et højt udviklet landbrugssamfund baseret på store kunstvandingsan-læg med klassedelte fyrstedømmer, hvor rituelle kampe fandt sted for at tage fanger, der skulle bruges til menneskeofringer. I 1987 gjorde man et utroligt fund i en pyramide i ørkenen ved Perus Stillehavskyst. Fundet var af en fyrste, der var gravlagt med unge kvinder og mænd og rige gravgaver. Det var Herren af Sipan, også kaldet Perus Tut Ank. Deres guldsmede- og pottema-gerkunst i naturalistisk stil var udviklet til et meget højt stade. Portrætkunsten i keramikken er enestående. Karakteristisk er de såkaldte stigbøjle-kar med de fineste stregtegninger, der giver et alsidigt billede af livet i Moche-kulturen.

Sted: Holstebro Museum