På herrens mark – introduktion til eksistensfilosofien

Ph.d. Kasper Lysemose, AU
2. september 2024 Kl. 17:30 Sønderborg Folkeuniversitet

6 mandage: 02.09.; 09.09.; 16.09.; 23.09.; 30.09.; 07.10. kl.17:30-19:15 på Alsion.

Som mennesker lever vi ikke vores liv umiddelbart og uproblematisk. For at leve livet må vi også føre det. Problemet er blot, at der ikke følger nogen manual med til et menneskeliv. Mennesket er “på herrens mark”. Eksistensfilosofien tager livtag med lige præcis det problem: Hvad indebærer det at være kastet ind i eksistensen?
I denne forelæsningsrække foretager vi en ekspedition ind på herrens mark og møder en af hovedstrømningerne i moderne filosofihistorie. Vores udgangspunkt er Heidegger, men vi ledsages også af andre undervejs, eksempelvis Kierkegaard, Nietzsche og Kafka. Vi griber sagen tematisk an og undersøger nogle af de grundfænomener, der møder os på herrens mark: Angst, samvittighed, fællesskab, latter, magt og kærlighed – om vi også møder herren selv må vise sig.
02.09.: Angsten; 09.09.: Samvittigheden; 16.09.: Fællesskabet; 23.09.: Latteren; 30.09.: Magten; 07.10.: Kærligheden.

Pris: 600,- kr.
Sted: Alsion/SDU-Sønderborg