Når ledelse fordeles på flere hænder. Hvordan kan man arbejde med distribueret ledelse

Laura Bundgaard, Cand.scient.pol og organisationskonsulent ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
11. oktober 2023 Kl. 14:00 Holstebro Folkeuniversitet

I dag er ledelse ikke en opgave, der alene bliver løst på direktionsgangen eller inde på lederens kontor. Medarbejdere bidrager i dag til ledelse – også selvom der ikke står ’leder’ på deres visitkort. Det gælder særligt for de mennesker, der har funktioner som fagkoordinator, vagtplanlægger, projektleder eller lignende. Når udøvelsen af ledelse fordeles på flere hænder, kan det beskrives ud fra den ledelsesform, der kaldes for distribueret ledelse. På dette foredrag ser vi nærmere på denne ledelsesform. Men hvordan lykkes man med at arbejde med distribueret ledelse? Hvad kræver det af lederen, og hvad kræver det af medarbejderne? Hvilke faldgruber skal man være opmærksom på, og hvordan styrer man udenom disse? Det er blandt nogle af de spørgsmål, som Laura vil adressere i sit oplæg. Samtidig præsenteres den seneste forskning fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse om, hvordan distribueret ledelse blandt andet hænger sammen med medarbejdermotivation, jobtilfredshed og organisatoriske resultater.

Sted: Holstebro Bibliotek, foredragssalen