Træer har rødder, mennesker har fødder, skal Salman Rushdie have sagt. Alligevel søger mange forfattere i dag deres rødder, forstået på den måde, at de opsporer deres egen oprindelse og kortlægger deres families og slægts historie. Gerne i omfangsrige romaner, der lægger op til at tænke i temaer som: Arv og skæbne. Frihed over for determination. Kontinuitet over for individuelle brud. Det almene over for det specifikke. Et af de nyeste eksempler er Merete Pryds Helles Folkets skønhed (2016), hvis handling i det store hele er henlagt til Sydlangeland, og som siden har fået værdigt følgeskab af Vi kunne alt (2018) og Det vågne hjerte (2022). Foredraget vil fokusere på pigen, senere kvinder og forstadsfruen Marie.