Livets mening - ifølge litteraturen, set gennem 5 store klassikere
Anne Odgaard, Cand. mag.
5. oktober 2026 Kl. 19:30
Silkeborg Folkeuniversitet
Hvor finder vi meningen med livet? Det er et ældgammelt og universelt spørgsmål, og svaret vil være forskelligt til forskellige tider og i forskellige kulturer. Hvad er et godt liv? Er det noget vi selv skaber? Eller er det skæbnebestemt? Skal vi stræbe efter individuel lykke eller bruge vores liv på at gøre godt for vores næste?
I skønlitteraturen kan vi finde bud på svar på disse eksistentielle spørgsmål. Udvalgte klassikere sætter tanker og følelser i gang og efterlader indtryk og aftryk i vores tid og kontekst samtidig med, at de giver os indsigt i den tid, de er skrevet.
Sted:
Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg