Johannes V. Jensen 150 år og Kongens Fald

Kasper Støvring, Litteratur- og kulturforsker ved Københavns Universitet (ph.d.)
23. oktober 2023 Kl. 14:00 Viborg Folkeuniversitet

I 2023 er det 150 år siden, Johannes V. Jensen blev født. Kasper Støvring fortæller om forfatterskabet og især Jensens store roman ”Kongens fald”. Danskerne har med rette kåret ”Kongens fald” til den bedste danske roman nogensinde. Dette mesterværk er på alle måder vildt, voldsomt, smukt og storladent! Johannes V. Jensens fortælling har episk format og er skrevet i et meget dristigt sprog med utallige overraskende formuleringer, billeder og iagttagelser. Ikke mindst har motiverne og temaerne i romanen eksistentielt bud til alle mennesker på tværs af tiderne.
Foredraget vil berøre Johannes V. Jensens forfatterskab og belyse centrale afsnit af bogen, og der vil blive læst højt af udvalgte passager fra romanen.

Sted: Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej, 8800 Viborg