”Har du set en flodhest. Kristendom og natursyn”

Mickey Gjerris, Lektor, Phd.
12. oktober 2023 Kl. 19:30 Brande Folkeuniversitet

”Har du set en flodhest?” –
Et oplæg om håb, naturforundring og kristendom

Klimaforandringer og artsudryddelse truer både menneskenes samfund og de mange andre væsener, som vi deler denne planet med. Politikere og erhvervsliv kappes om at have de vådeste drømme om teknologiske løsninger. Løsninger, der mere er ønskedrømme end virkelighed og ikke for alvor forholder sig problemernes årsag.

På den baggrund vil Mickey Gjerris diskutere, hvilken rolle kristendommen har spillet i udviklingen af den vestlige verdens natursyn, der er en af de væsentligste årsager til det morads, som vi befinder os i og hvilken positiv rolle den kan spille, hvis den tolkes anderledes end den typisk er blevet.

Med udgangspunkt i fortællingen om Job og skabelsesberetningen vil kristendommens potentiale til at bidrage til et natursyn, hvor mennesket ses som en del af naturens fællesskab blive diskuteret – og betydningen af sådan rigtig for alvor at se en flodhest blive undersøgt.

Sted: Storegade 10A, 7330 Brande