Fremtidens klimaneutrale energisamfund – set med danske og globale briller

Jacob Fink Ferdinand, Civilingeniør i Miljø og HD i Ledelse, Organisation og Innovation
12. september 2023 Kl. 19:30 Folkeuniversitetet i Lemvig

Få en lokal og global indsigt i en af tidens største udfordringer:

Hør om omstillingen fra et fossilt baserede samfund til et samfund der baserer sig på klimaneutrale og bæredygtige energikilder og -teknologier.

Jacob Fink Ferdinand gør status på hvor langt vi er med den grønne omstilling af vores energisystemer og om hvad vi kan forvente vil ske de næste 10-15 år. Hvilke nye energiteknologier og muligheder ser vi ind i, f.eks. power-to-X. Samt hvordan skibsfarten, flytrafik og landtransport vil forandres, og ikke mindst hvordan kommer det hele til at hænge sammen og for eksempel koble sig til fremstilling af nye biobaserede materialer og produkter som f.eks. plast.

Pris: kr. 75. Ingen tilmelding nødvendig.
Sted: Lemvig Gymnasium