Fra opvækst i en flygtningelejr i Libanon til lokalpolitiker i Fredensborg Kommune
Et liv som flygtning er ikke et nemt og sjovt liv, men en hverdag med flere udfordringer, end de fleste mennesker kommer til at møde. Udfordringen er blandt andet at skulle falde til i et samfund, der er så forskelligt fra det man oprindeligt kommer fra.
Foredraget bliver en spændende beretning om Suzan Daouds liv. Fra hendes opvækst i flygtningelejren Wavel i Baalbeck i Libanon – som statsløs palæstinenser – om rejsen til Danmark, om kultursammenstødet i Danmark og hendes lokalpolitiske karriere.
Da Suzan Daoud var en lille pige, troede hun ikke på, at det vil lykkes hende en dag at få et godt og tilfredsstillende liv, en uddannelse, et arbejde, en mand, børn og endda muligheden for at være lokalpolitiker.
Netop derfor er den 11. november 1992 en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmark efter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed, men også et nyt liv.
Siden Suzan Daoud kom til Danmark har hun opnået mere, end hun nogensinde har turde drømme om ville være muligt for en lille pige fra en lygtningelejr. Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevet gift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.
Undervejs har hun forsøgt at finde “hjem” – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.
Flere datoer: