Er bæredygtig tekstilproduktion muligt? – Udvikling af tekstilprodukter i en cirkulær økonomi

Anne Louise Bang, Senior Associate Professor in Design & Sustainability Center for Creative Industries & Professions – VIA University College
25. september 2024 Kl. 18:30 Holstebro Folkeuniversitet

Bæredygtige produkter eksisterer ikke. Der vil altid være et aftryk på klimaet, så vi skal produktudvikle ansvarligt, så miljøbelastningen bliver så lille som muligt. Tekstilprodukter er et godt eksempel på, hvorfor bæredygtig produktudvikling er nødvendig og giver mening. Mode og tekstilindustriens værdikæde er ansvarlig for op til 8 % af Verdens drivhusgasudledninger. Dertil kommer en betydelig påvirkning af miljøet fra kemikalieforurening, vandforbrug og udledning af mikrofibre. Læg dertil et stort overforbrug af tekstil, blandt andet til produktion af tøj, samt at hvert stykke solgt tøj i gennemsnit kun bruges 7-8 gange. Lovgivning og forskning vinder frem i disse år, og foredraget trækker på den nyeste praksisbaserede forskning indenfor området.

Sted: Holstebro Bibliotek - Bibliotekssalen