Aflyst: Demokrati og kvindefrigørelse i NØ-Syrien

Mustafa Kemal Topal
23. maj 2023 Kl. 19:15 Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

TILMELDING SE NEDERST PÅ SIDEN

Styreformen i Rojava kaldes “Demokratisk Konføderalisme”. Det er en styreform, der beskrives at være baseret på en fælles menneskelighed, som er blevet frigjort fra den kapitalistiske dominans og materielle udnyttelse. Der investeres hovedsageligt i at skabe plads til menneskelig kreativitet, direkte demokrati og kommunalt selvstyre som en ny samfundsstruktur og styreform for det etiske liv i harmoni med naturen. Med afsæt i indførelsen af demokratisk konføderalisme i Rojava demonstrerer foredraget, hvilke positioner kurdiske kvinder indtager i det nye politiske system og eksperiment. Der fokuseres på, i hvilket omfang nye opfattelser af køn vinder frem, længe efter at de politiske omvæltningerne er sket. På denne måde påvirker politiske konflikter kønnet, idet politisk mobilisering, kønsidentitet og naturen er forbundet med hinanden i samfundets senere udvikling under den nye styreform.

Om foredragsholderen 

Mustafa Kemal Topal (f. 1973) er cand.mag. i psykologi og internationale udviklingsstudier, og har i 2020 forsvaret sin ph.d.-afhandling fra RUC med titlen Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK. Et kønsreflekteret perspektiv. Han har en aktiv profil i den offentlige debat, hvor han har skrevet flere artikler om radikalisering blandt unge, integrationsproblemer, feminisme og kvinders rolle i de nye bevægelser. Mustafa er ansat som adjunkt ved Institut for Menneske og Teknologi på Roskilde Universitet og  har for nylig fået en International Postdoc-bevilling af Danmarks Frie Forskningsfond mhp. at gennemføre hans projekt Kurdish Women’s Democratic Experiment in Post-Conflict Northern Syria. Projektet bliver gennemført fra 2022 til 2024 på University of Central Florida.

 

Pris:  120 kr. . Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet melde dig til begge foredrag om Kurdisk kvinderevolution i Rojava for ialt kr. 190. Så sparer du 50 kr. Klik HER for nærmere information og tilmelding

Det anbefales, at tilmelde sig senest 10 dage før, for at mindske risiko for aflysning på grund af for få tilmeldinger.

For nærmere information om foredraget, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, mobil 2275 6699

Pris: 120 kr.
https://skjoldfolkeuni.nemtilmeld.dk/127/
Sted: Roskilde Bibliotek