På grundlag af pollenanalytiske, sedimentologiske og geokemiske analyser af en sedimentkerne boret op fra Slotssøen er der opnået en tidsmæssig højopløselig rekonstruktion af vegetations dynamik og menneskets påvirkning og udnyttelse af landskabet gennem de sidste ca.8300 år. Resultaterne viser, at de regionale vegetationsdynamikker, ud over den naturlige skovsuccession i den tidlige del af Holocæn, i høj grad blev påvirket af to faktorer: menneskets landbrugsaktiviteter og indvandringen af bøgen og dens efterfølgende ekspansion. I tidlig til midt Holocæn var landskabet domineret af egeblandingsskov (eg, elm, lind og ask), som begyndte at blive ændret i forbindelse med de første landbrugsaktiviteter omkring 3900–3800 f.Kr. Omfattende skovrydninger i sen bronzealder førte til udviklingen af et langt mere åbent kulturlandskab præget af husdyrgræsning. I den sene jernalder (ca. 650–950 e.Kr.) skete der en markant genvækst af en bøgedomineret skov, som viser at området blev delvist affolket. Denne fase blev efterfulgt af en fornyet og omfattende skovrydning og åbning af landskabet i sen vikingetid (ca. 950–1000 e.Kr.), som gav plads til bosættelse og et intensivt agerbrug og husdyrhold i tæt nærhed til søen.
Sidstnævnte aktiviteter peger samlet på, at den tidligste forløber for nutidens Hillerød kan spores tilbage til sen vikingetid, omkring 950 e.Kr.