Trusler fra Rummet v/Michael Linden-Vørnle, DTU Space

Michael Linden-Vørnle, Astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space
14. januar 2027 Kl. 19:00 Ringsted Folkeuniversitet

I vores dagligdag tænker vi nok ikke så meget over, at vores hjemplanet, Jorden, er en del af universet – på godt og ondt.

Der er trusler fra rummet, der kan påvirke vores hverdag og endda kan være så ekstreme, at det kan have alvorlige konsekvenser for vores samfund, ja endda hele vores civilisation. De væsentlige trusler er: udbrud på Solen, truende asteroider og kometer, menneskeskabt rumskrot samt partikelstråling.

I foredraget vil astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space give os indblik i truslerne fra rummet og de tiltag, der gøres for at beskytte os alle imod dem.

Foredragsholder:
Michael Linden-Vørnle, ph.d. i astrofysik, er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hans forskning handler bl.a. om universets opbygning og udvikling, men også de trusler, der kommer fra rummet, såsom udbrud på solen, asteroider og kometer, der kan ramme Jorden, samt udfordringen med rumskrot. Han er desuden forfatter og medforfatter til en række bøger og utallige artikler om rumfart, astronomi og rumforskning. Michael er blandt Danmarks mest citerede eksperter.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

Sted: Kino Kultur, Tinggade 9, 4100 Ringsted