Søvn - hvorfor er den så vigtig, og hvad sker der i hjernen, når vi sover?
Poul Jennum, professor og overlæge, dr.med. RigshospitaletVi bruger godt en tredjedel af vores tid på at sove. Men hvorfor skal vi bruge 30 år på at sove? Hvad nu hvis vi ikke sov, kunne vi så ikke nå meget mere? Det korte svar er nej.
Vores hjerne og organisme ændres og arbejder med mange helt grundlæggende processer, når vi sover. Disse processer er helt afgørende for vores mentale og fysiske helbred og udvikling. Forstyrrelser heri medfører grundlæggende ændringer i vores dagfunktion og helbred.
Forståelse af disse forhold er ændret betydeligt i de seneste årtier og forskning i de mekanismer, der styrer søvn og den vågne tid, har givet afgørende viden om vores hjerne og organismes funktion med indblik i normale og sygdomsrelaterede processer.
Poul Jørgen Jennum, der er professor i neurofysiologi, vil tage dig en tur igennem hjernens snørklede vinding i søvn og vågen.