Kvantefysik og filosofi v/Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space

Jens Olaf Pepke Pedersen, Cand.scient, ph.d. i fysik, seniorforsker DTU Space, skribent Weekendavisen, redaktør fysik- og astronomitidsskriftet Kvant
10. februar 2027 Kl. 19:00 Ringsted Folkeuniversitet

Velkommen til dette foredrag om kvantefysik, som er en af de mest succesrige teorier, mennesket endnu har udviklet.

Kvantefysikken har givet os indsigt i atomernes verden og gjort det muligt at udvikle helt nye teknologier. Men det er også en fysisk teori, som beskriver fænomener, vi ikke kender fra vores dagligdag. Og som vi ikke har noget godt sprog for, og som også er i modstrid med vores erfaringer.

Hvad fortæller kvantefysikken os om verden, og hvad er de filosofiske konsekvenser heraf?

I forelæsningen vil vi se på kvantefænomener og teorien, der bruges til at forklare dem, samt diskutere, om nogle af aspekterne har filosofiske konsekvenser.

Foredragsholder:

Jens Olaf Pepke Pedersen er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis.

Han er desuden skribent på Weekendavisen om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det Naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter.

Sted: Kino Kultur, Tinggade 9, 4100 Ringsted