”Keltiske spejlinger – Europa og Skandinavien før romerne”

Xenia Pauli Jensen, ph.d. seniorforsker
27. januar 2027 Kl. 19:00 Viborg Folkeuniversitet

Omkring år 600-500 før vor tidsregning går Skandinavien fra bronzealder til jernalder. Et nyt råmateriale, jernet, kommer i brug, og med det følger nye grav- og offerritualer, nye bebyggelsesskikke og en helt ny anvendelse af landskabet. Før har man ment, at de skandinaviske stammer lukkede sig om sig selv, men ny forskning viser, at den skandinaviske elite havde endog tætte relationer til Centraleuropæiske fyrstefamilier og deres handelsnetværk. I aftenens foredrag hører vi om det store skift i nord, men især om de keltiske stammer, deres byer og verdensopfattelse. Vi hører om krigerfællesskaber, hovedkult og kunsthåndværk, og om hvordan de keltiske stammer dominerede Europa helt frem til vor tidsregnings begyndelse.

Sted: Viborg Ungdomsskoles auditorium, Reberbanen 13, 8800 Viborg.