Islamisk fundamentalisme – en status på 9/11

Claus Lindholt Mikkelsen, Cand mag i historie og religionsvidenskab
27. oktober 2026 Kl. 18:30 Holstebro Folkeuniversitet

Efter østblokkens sammenbrud i 1989-1991 stod den liberale vestlige verden som historiens sejrherre. 10 år senere lå World Trade Center i ruiner. 9/11 2001 kom som et chok.

Islamisk fundamentalisme rejste sig i den vestlige bevidsthed og medier. En ny diffus fjende var født og kom i voldsom grad til at præge vestlig integrations, udenrigs, og sikkerhedspolitik de kommende årtier.
Islamisk fundamentalisme er en bredere betegnelse, der dækker over en streng og bogstavelig fortolkning af islams hellige tekster. Fundamentalistiske grupper ønsker ofte at vende tilbage til det, de opfatter som islams oprindelige og rene form. Nogle bevægelser arbejder gennem politiske partier og sociale organisationer, mens andre – som al-Qaeda og Islamisk Stat – har anvendt vold og terror for at fremme deres mål.
Foredraget vil veksle mellem personlige historier fra rejser og møder i den arabiske verden og Iran og samtidig perspektivere udviklingen af både den politiske islam og den islamiske fundamentalisme med historiske nedslag på både historiske begivenheder og tankegangen hos udvalgte islamistiske tænkere.

Sted: Holstebro Museum