Husmødre og skribøser
Susanne V Knudsen, Professor emeritaARRANGERES I SAMARBEJDE MED THISTED FRIE OPLYSNINGSFORBUND: Breve mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel
Tove Ditlevsen og Ester Nagel mødte hinanden i Unge Kunstneres Klub, knyttet til tidsskriftet Vild
Hvede. De blev snart gode veninder. Når de boede langt fra hinanden, skrev de breve, hvor de
udvekslede synspunkter om dagligdagen som mødre, husmødre og forfattere. Med humor fortalte de
om situationer, hvor det kneb med at få de mange tilværelser til at hænge sammen. I foredraget vil
du møde en anderledes Tove Ditlevsen end den psykisk ustabile med flere indlæggelser. Sådan var
hun også. Men hun viser sig i brevene som en grinebider, fyldt med humør og humor. I Ester Nagel
mødte hun en ”humoride”, som Tove Ditlevsen slagfærdigt døbte veninden.
To fyrtårne i ung dansk litteratur
Tove Ditlevsen og Ester Nagel blev fyrtårne i 1940’rnes og 1950’ernes realistiske litteratur. Begge
havde ambitioner om at skrive skønlitteratur af kvalitet, og de sendte deres udgivelser til hinanden
og svarede med opmuntrende ord i takkebreve. De var uhyre flittige forfattere. I foredraget vil du få
eksempler fra forfatterskaberne, hvor Tove Ditlevsen har ladet sig inspirere af venskabet, og hvor
Ester Nagel kommer med krads kritik af traditionelle kønsdogmer. Du vil høre om, hvordan Tove
Ditlevsen udfolder modtoner, som vidner om overskud, og om Ester Nagels noveller og
radiohørespil med stor sans for humor.
Kontakt: elsebi52@gmail.com