Hunde og mennesker
Karen Thodberg, Phd i Etologi, seniorforsker”Hunden er menneskets bedste ven – men er vi også hundens?
Hundens stamfar er ulven, men hunden er ikke længere en ulv. Den har fundet sin helt egen
niche sammen med os, og selvom hunde i dag er tilpasset et liv sammen med mennesker, så
har de stadig en masse hundebehov, de skal have opfyldt for at få et godt hundeliv.
Hunde har været en del af vores liv i over 30.000 år eller måske endnu længere, og har haft
mange forskellige roller. Både helt lavpraktiske, som at hjælpe os med at holde varmen i de
lange vinteraftener og holde bestanden af mus og rotter nede, men også som jagthunde,
vagthunde, fødekilde, trækdyr, statussymboler, underholdning, som støtte og hjælp, endda
som terapidyr. Men den vigtigste rolle er nok at indgå som en helt naturlig del af vores
husstand – som et familiemedlem.
Kom med, når adfærdsbiolog Karen Thodberg fortæller om de fantastiske hunde. Jo mere vi
forstår, hvor vildt det er, at vi kan få lov til at gøre dem til en del af vores familier, des sjovere
er det – ikke mindst for hundene.”
(fra: https://www.fukbh.dk/program/natur-og-univers/hunde-og-mennesker)