Hannah Arendt og de intellektuelle
Sandra Frost Campos Guimay, cand.pæd.fil. Ph-d.studerendeHannah Arendt (1906-1975), tysk politolog og filosof af jødisk afstamning regnes for en af det 20. århundredes største intellektuelle. Som en skarp, kritisk og ofte kontroversiel stemme i den offentlige debat, blev hun et ikon for en figur, hun ikke selv brød sig om.
Hun deltog engageret i sin tids store politiske og moralske spørgsmål om totalitarisme, ondskab og personligt ansvar. Hvorfor var hun selv så skeptisk over for det intellektuelle miljø?
Foredraget ser nærmere på nogle af hendes mest omdiskuterede tekster og de konflikter, de udløste, og hvad de kan fortælle os om hendes tænkning og hendes kritiske syn på de intellektuelles rolle.
Samtidig viser Arendts arbejde, hvad det vil sige at tænke, tale og dømme i offentligheden, og hvorfor den intellektuelle stadig spiller en vigtig rolle i dag.