Handel, håndværk, havne og hoffer. De fire sønderjyske købstæder fra 1500-tallet til 1864

Carsten Porskrog Rasmussen, Dr.phil. og enhedsleder ved Museum Sønderjylland
30. september 2026 Kl. 19:00 Tønder Folkeuniversitet

I 1769 var de fire sønderjyske købstæder større og rigere end de fleste provinsbyer i resten af Danmark. Det er en væsentlig forklaring på, at de rummer en usædvanligt rig bygningsarv, og foredraget vil både handle om byernes historie og det, man kan se i dag. Historisk er der paralleller mellem byerne to og to. Haderslev og Tønder levede af deres store og rige oplande, mens Aabenraa og Sønderborg især må takke de maritime erhverv for deres udvikling før 1864.

I bygningsarven er gavlhusmodellen fælles for alle fire byer, men bedst bevaret i Tønder. Haderslev har den største skat af huse fra renæssancen fulgt af Sønderborg, mens især 1700-tallet til gengæld er rigere repræsenteret i Aabenraa og Tønder end i nogen anden dansk provinsby.

Sted: Schweizerhalle, Ribelandevej 39, 6270 Tønder