Diplomati i de stærke lederes tidsalder

Lone Wisborg, cand.jur, tidl. ambassadør
11. februar 2027 Kl. 19:00 Fredensborg Folkeuniversitet

hvor er diplomaterne henne, når verden brænder, krigene raser og lande straffer hinanden med told og restriktioner? Vi hører konstant de stærke topfolk – Trump, Xi Jinping, Putin og de andre – men hvad sker der bag kulisserne, når kameraerne er slukket? Og hvad gør et lille land, når magten taler?

Det er emnerne for dette højaktuelle foredrag. I mere end 30 år var Lone Wisborg aktiv i den danske udenrigstjeneste. Fra 2019 til 2022 fungerede hun som dansk ambassadør i Washington, og var derfor helt tæt på, da Donald Trump første gang luftede ideen om at overtage Grønland.

Hun sad med omkring bordet som ambassadør i NATO i 2022-25, mens man drøftede den russiske invasion i Ukraine. Tilbage i 1990erne, efter murens fald, var hun stærkt involveret i Danmarks rolle i Østeuropa.

Samlet har hun derfor en enestående indsigt i, hvordan diplomatiet virker – og et bud på, om diplomaterne blot er ledernes forlængede arm, eller om de i stilhed finder løsninger, begge parter kan leve med. Samt om diplomatisk aktivitet måske netop er Europas og Danmarks chance i en stadig mere konfliktfyldt verden.

Sted: Fredensborg Gl. Biograf