Det moderne Island og nogle af landets mange mysterier

Torben Rasmussen, Cand.mag.
18. januar 2027 Kl. 19:30 Silkeborg Folkeuniversitet

Hvordan kan en befolkning på 399.500 mennesker, 402.000 får, 65.000 heste og en hel del fisk opretholde en fuldt moderne stat med alle dens institutioner og karaktertræk? Mange kan huske, at islændingene for 18-20 år siden opkøbte markante virksomheder som Magasin du Nord, Illum, Hotel D’Angleterre, Sterling, Maersk Air, Scanvægt, FIH Erhvervsbank. Islandsk kontrollerede virksomheder havde i de gode tider mere end 80.000 ansatte uden for landets grænser.

I 2008 gik de næsten statsbankerot, og hver eneste islænding kom til at hæfte for en svimlende gæld. Derefter gik det igen fremad, men så kom først Corona, så krig i Europa og senest spørgsmålene om Arktis. Hvad sker der i Island i dag? Er de kommet på fode igen, økonomisk og mentalt? Kan vi lære noget af dem?

Foredraget ledsages af billeder fra det smukke og specielle land.

Sted: Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg