Bjerringbro – en af Vestdanmarks ældste stationsbyer

Jens Toftgaard, Museumsdirektør, ph.d.
27. oktober 2026 Kl. 19:00 Bjerringbro Folkeuniversitet

Jernbanen har spillet en afgørende rolle i forandringen af samfundet de seneste 175 år. Den forbandt købstæderne og der blev i stort omfang anlagt lokal- og sidebaner, som forgrenede sig ud i alle hjørner af landet. Langs de mange nye jernbaner voksede nye byer frem. Langå-Viborg var den kun anden jernbanestrækning i det danske kongerige, der blev anlagt vest for Storebælt, og her åbnede Bjerringbro station i juli 1863. Stationsbyerne blomstrede op og havde deres storhedstid, som blev afløst af en nedgang og fraflytning mange steder. Foredraget giver med udgangspunkt i Bjerringbro et overblik over jernbanens og stationsbyernes udvikling og ser på de særlige kulturhistoriske kvaliteter de rummer.

Sted: Gudenåhuset, Bjerringbro