MÅNEDENS ANBEFALING – AUGUST

Til bloggens forside

MÅNEDENS ANBEFALING – AUGUST

20. august 2020

De forsvundne nazidokumenter

v/Martin Magnussen, Politibetjent, amatørhistoriker, forfatter

”Dette var et foredrag alle burde høre. En særdeles veltalende foredragsholder. Han havde virkelig lavet dybdegående research. Som tilhører sidder man tilbage og tænker, hvorfor passer man ikke bedre på vores historiske arv, også selv om det er et mørkt kapitel.
Ligeledes tænker man er det virkelig i Danmark at man forsøger at spænde ben for en opklaring.”

 

Man kan godt synge sig kristen

v/Iben Krogsdal, ph.d. og forfatter

”Dette foredrag tog udgangspunkt i en række salmer som Iben Krogsdal oprindelig havde skrevet uden at have offentliggørelse for øje, men ad omveje fil andre mennesker kendskab il salmerne og fik øje på deres kvaliteter, og det førte til den første af det der siden er blevet til en lang række udgivelser. Iben fortalte om hvorfra inspirationen til salmerne kom, hvordan liv og hverdag satte præg på salmerne, og hvordan ældre og gamle salmer kunne gendigtes og dermed i nye ord forkynde det gamle budskab. Endelig kom Ibens foredrag ind på samspillet mellem digter og komponist, og deltagerne sang en række af Ibens salmer. Også dette foredrag vakte stor glæde.

 

K. L. Aastrup – en salmeprædikant

v/Jørgen Kjærgaard, Lektor, Stiftskonsulent, Adj. Professor

”Foredraget tog udgangspunkt i en skildring af Aastrups liv og levned, og herudfra blev fortalt bl.a. om den kirkelige, den sociale og den politiske situation på Aastrups tid. Kjærgaard fortalte levende og engageret om disse omstændigheders indflydelse på Aastrups arbejde, forkyndelse og især hans salmer. Foredraget var underholdende, særdeles interessant og oplysende, og der blev sunget en halv snes af Aastrups salmer, både kendte og mindre kendte. Kjærgaard er særdeles vidende og er tillige en glimrende fortæller, og de mange deltagere har efterfølgende udtrykt stor glæde ved foredrag og salmesang.

 

Hvad er en god salme?

v/Morten Skovsted, sognepræst

”Morten Skovsted er sognepræst og formand for den redaktionsgruppe som har sammensat salmebogstillæget ‘100 salmer’. I dette foredrag leverede han en gennemgang af redaktionsarbejdet og de kriterier som gjaldt for de udvalgte salmer, for hvilke overvejelser man som redaktion gør sig, og for hvad en god salme egentlig er. Også dette foredrag bød på mange nye fællessalmer, som blev særdeles godt modtaget. Morten Skovsted er en meget underholdende og vidende taler, og foredraget var særdeles værdifuldt i forhold til at skabe større kendskab til nye salmer.

Kommentarer:

Tilføj en kommentar

OBS: Kun tilmeldte komiteer der er loggede ind kan tilføje kommentarer.