Årsberetning 2021 / Tølløse Folkeuniversitet

Oprettet d. 17. december 2021
Kategorier: Årsberetninger

Folkeuniversitetet Tølløse beretning for 2021

FU Tølløse komiteen består nu udover Hans Jørn Fogh Olsen også af Gitte Seehusen, der deltog på årsmødet i Skærum Mølle i sommers.

Trods besværligheder lykkedes det i 2021 få gennemført 8 foredrag ud af årets 12 forventede. FU Tølløse har de sidste 15-20 år afholdt foredrag i samarbejde Brorfelde Astronomiske Vennekreds og de seneste år også sammen med Observatoriet i Brorfelde, der stiller lokaler til rådighed og tilbyder rundvisning efter foredragene. I midt december er traditionen en foredragsrække på 4 til 6 foredrag og arrangementet går under navnet Marathon foredrag.  Grundet Covid-19 blev Marathon foredrag fra december 2020 udskudt til juni 2021 og de planlagte foredrag i foråret 2021 ikke blev afholdt men udskudt til efteråret 2021. Vi har gennemført sommer Marathon med begrænset antal gæster og 4 foredrag i efteråret, hvor der stadig var Covid-19 restriktioner med deraf krav om arealstørrelse, hvilket betød væsentlig begrænsning i deltagerantal. Trods tradition for afholdelse af Marathon foredrag i december, har vi på baggrund at Covid-19 valgt at aflyse dette i år.

 

Marathon foredrag 12. juni:

Michael I Andersen, Technology manager, PhD         Tiden på Brorfelde

Foredraget vil komme ind på den forskning, der foregik på Brorfelde, men i meget høj grad også de instrumenter, som blev bygget her.

Spændende foredrag om stedets aktive periode.

 

Jens Olaf Pepke Pedersen, Professor                           H.C. Ørsted Elektromagnetisme          

Vi fejrer i 2020, at det er 200 år siden, at H C Ørsted beskrev elektromagnetismen. Ørsteds tanker om en sammenhæng mellem de forskellige naturfænomener, har været en ledetråd i fysikken. Newtons tyngdelov forenede himmelske og jordiske fænomener, Ørsted, Faraday og Maxwell forenede elektriske og magnetiske kræfter, og i moderne tid har vi forenet de elektromagnetiske kræfter med de såkaldte svage kernekræfter. I foredraget belyses Ørsteds opdagelse, hans filosofiske og religiøse overvejelser, og hans tanker om naturens enhed har påvirket fysikkens udvikling.

Levende fortælling om HC Ørsteds liv og levned og samtidens livssyn

 

Jens-Kristian Krogager, Postdoc.                                  Babygalaksers udvikling  

Når vi kigger ud i universet omkring os, ser vi galakser i alle retninger. Disse kæmpekonstellationer af stjerner, gas og støv ser majestætiske ud, når vi observerer dem med vores teleskoper, men sådan har de ikke altid set ud. De enorme galakser med flotte spiralarme starter nemlig ud som små ir-regulære klumper af stjerner, som senere støder sammen og bygger større og større galakser – ligesom vores egen Mælkevej. For at forstå hvordan disse babygalakser har udviklet sig skal vi på en tur tilbage gennem tiden og se på alt lige fra mystisk mørkt stof til voldsomme supernovaeksplosioner

Fascinerende gennemgang af hvordan babygalakser dannes

 

Johan Peter Uldall Fynbo, Professor                            Kvasarer

Kvasarer er et af de mest fascinerende fænomener i astrofysikken. I foredraget vil jeg skitsere lidt af historien bag opdagelsen af dette fænomen. Dernæst vil jeg beskrive den moderne forståelse af, hvad kvasarer er, og hvordan fænomenet hænger sammen med det bredere fænomen supertunge sorte huller. Endelig vil jeg kort beskrive noget af den forskning, der pågår i Danmark og/eller med danske astronomer ansat i udlandet (f.eks. Jens-Kristian Krogager).

Som altid veloplagt foredragsholder, der formidler svært stof på lettilgængelig måde

 

Foredrag 8. september

Jan Faye, Lektor Emeritus, KU                                      Kvantemekanik og filosofi,

Den fysiske teori for atomerne kaldes kvantemekanikken. Den er den mest succesrige teori, fysikken kender, idet den hjælper til at forstå alt fra universets begyndelse til kvantecomputere. Siden dens formulering i 1925 har det været diskuteret, hvordan den nærmere skal udlægges. Hvad fortæller teorien os om verden? Det er her, at teorien møder filosofien. Den første, der forsøgt at udlægge teorien, var Niels Bohr. Hans tolkning omtaler mange som københavnerfortolkningen. I dag findes en lang række forskellige udlægninger. En anden berømt udlægning er blevet døbt mange-verdens-fortolkningen. Foredraget vil forklare forskellene, og hvorfor nogle foretrækker den ene fortolkning frem for den anden.

Interessant tilgang til kvantemekanikken, der fik en filosofisk vinkel

 

Foredrag 13. oktober 

Henrik Svensmark, Professor, DTU                               Kosmisk stråling, skyer og klima,          

Er der en sammenhæng mellem kosmisk stråling, skyer og klima? Foredraget vil gennemgå den seneste udvikling for den kosmoklimatologiske hypotese, at kosmiske stråler gennem deres ionisation af Jordens atmosfære kan påvirke de aerosoler, som skyer dannes fra.

Foredragsholder der tryllebinder publikum

 

Foredrag 27. oktober  

Giorgos Leloudas, Phd. Seniorforsker, DTU,                Supernova SN1987A

Supernovaer er gigantiske stjerneeksplosioner. I 1987, fandt en spektakulær eksplosion sted i vores nabogalakse, blot 150.000 lysår væk! Det beviser, at stjernens kerne var faldet sammen. Desuden var SN 1987A den første supernova, hvor det blev muligt at identificere den oprindelige stjerne, og den første supernova, der kunne observeres i detaljer i forskellige bølgelængder i mere end 30 år.

Superspændende foredrag om supernovaer

 

Foredrag 10. november                   

Martti H. Kristiansen, Stud.scient, BO   CSI – MAIMI

Citizen Science Investigation – Mælkevejens Interessante Astronomiske Mysterier Inspiceres (CSI – MIAMI). Citizen science bliver også kaldt borgerforskning, og fænomenet har for alvor vundet indpas det seneste årti. Til dette foredrag bliver borgerforskernes rolle i moderne astronomi afmystificeret, og vi kigger på nogle af de mest mystiske stjerner i vores galakse, som er opdaget af amatørastronomer.

Meget interessant og godt formidlet, alle gæster gik der fra med en drøm om selv at opdage en ny stjerne