Første verdenskrig som brud i den europæiske mentalitet.

v/ Historiker og forfatter Henrik Jensen.  

torsdag 17. marts 2016 kl. 19:30
1 gang
Folkeuniversitetet i Lemvig og Lemvig Museum

Efter et relativt fredeligt 19. århundrede lagde det 20. århundrede ud med en verdenskrig, som blev den største katastrofe i det vestlige menneskes selvforståelse. Første verdenskrig blev et vandskel, der opdelte bevidstheden i et markant før og efter. Med George Orwells ord forandrede den med ét slag ”hele livsånden og tempoet, folk fik et nyt livssyn som genspejlede sig i deres politiske opførsel, deres manerer, arkitektur, litteratur og alt andet.”
Siden skulle det vise sig at første verdenskrig åbnede for en sand Pandoras æske af ulykker: den russiske revolution, fascisme, nazisme, Anden verdenskrig, holocaust, atombombe osv.
I 2014 er det 100 år siden Første verdenskrig brød ud. Vi befinder os mentalt set stadig i kølvandet på den europæiske katastrofe 1914-45, plaget af forestillingen om katastrofens genkomst.


Entre 50 kr.