Kunsttur til København

v/ Mag.art. Mathilde Teglgaard Nielsen  

tirsdag 24. januar 2023 kl. 10:00
1 gang
Sønderborg Folkeuniversitet i samarbejde med Mathilde Teglgaard Nielsen

Kunsttur til København

24. og 25. januar 2023

med kunsthistoriker Mathilde Teglgaard Nielsen

Tag med til hovedstaden og få kunstoplevelser i verdensklasse.
Vi skal opleve Martin Nyrups totalkunstværk, Københavns Rådhus, hvortil en mængde danske kunstnere har bidraget, blandt andre Krøyer, Hammershøi, Slott-Møller, Skovgaard og Bissen. Vi skal også til Christiansborg og se statsministerportrætter, monumentale malerier og rumudsmykninger af Olaf Rude, Michael Kvium, Per Kirkeby, Simone Aaberg Kærn, Erik A. Frandsen m.fl. På turen oplever vi desuden rytterstatuer, vandkunst og mindesmærker under åben himmel, fra det ikoniske Storkespringvandet til det spritnye værk Oak Stacks. Vi skal se hovedværker på Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek og Thorvaldsens Museum, men også særudstillinger med den koloristiske gigant Henri Matisse og den nulevende irske verdensstjerne Sean Scully. Måltider og kaffepauser nyder vi i de bedste rammer, og det hele er bestilt.

Kunstdag 1 (24. januar)
Kl. 10.00: Ny Carlsberg Glyptotek. Huset, hovedværker og parret bag
museet.
Kl. 12.00: Frokost i Glyptotekets café, Picnic.
Kl. 13.00: Kunstvandring fra Glyptoteket til Rådhuspladsen. Vi skal bl.a.
se Lurblæserne, Bjørnespringvandet og Vejrpigerne
Kl. 14.30-15.00: Kaffe og Rådhuspandekage på Københavns Rådhus
Kl. 15.00-17.00: Kunsten på Københavns Rådhus. Vi oplever et totalkunstværk
(ved rådhusbetjent og rundviser Kristoffer Sahlholdt)
Kl. 17.00-19.00: Oplev på egen hånd og middag i Snapstinget,
Christiansborg
Kl. 19.00-20.30: Kunsten i Folketinget. Statsministerportrætter,
rumudsmykninger m.m.

Kunstdag 2 (25. januar)
Kl. 10.00: Statens Museum for Kunst. Hovedværker og
særudstillingen Matisse, det røde atelier
Kl. 12.00: Frokost i museets café, Kafeteria
Kl. 13.00: Kunstvandring fra Statens Museum for Kunst til Thorvaldsens
Museum. Vi skal blandt andet se Hyldemor, Storkespringvandet og
rytterstatuen af Absalon
Kl. 14.30.15.30: Kaffe og kage
Kl. 15.30-16.00: Thorvaldsens Museum. Bygningen, kunstsamlingen og
særudstillingen Sean Scully Material World
Kl. 16.00: Tak for nu

Pris: 2495,00 kr.
Inkluderet i prisen er: Entré til udstillinger/museer, frokost begge dage, kaffe
og kage begge dage, aftensmad på dag 1.

Evt. overnatning
Hotelovernatning kan tilkøbes i forbindelse med tilmelding. Du er også
velkommen til selv at arrangere overnatning, hvis du foretrækker det. Du
kan tilkøbe overnatning for 1 person til 750 kr. eller for 2 personer til 1000 kr. pr. nat.
Overnatning finder sted på et centralt beliggende hotel af god standard.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at indbetale beløbet via mobile pay: 42925182 eller
bank: Reg. nr.: 3121, kontonr.: 4370470176.
Angiv venligst dit navn, e-mailadresse og mobilnummer i en mail til
mathildetnielsen@hotmail.com ved indbetaling. Derefter modtager du en
bekræftelse på din tilmelding.

Kontakt
Mathilde Teglgaard Nielsen – 42925182 – mathildetnielsen@hotmail.com