5 ting du ikke vidste om natur- og kulturlandskabet omkring Bjerringbro

 

lørdag 29. oktober 2022 kl. 10:00
1 gang
Bjerringbro Folkeuniversitetskomité

Temadag: Natur- og kulturlandskabet omkring Bjerringbro

5 ting du ikke vidste om natur- og kulturlandskabet omkring Bjerringbro

Med støtte fra Novo Nordisk byder Folkeuniversitetet i Bjerringbro i anledning af FN-året for grundlæggende videnskaber indenfor til en hel dag, hvor vi udforsker området omkring os i Bjerringbro. Fra områdets dannelse til menneskets indflydelse i fortid og nutid.

Naturen omkring Bjerringbro

Kl. 10.00-11.00:  Kommende urørte skove omkring Bjerringbro

Skovfoged Steen Bonne Rasmussen, Naturstyrelsen Kronjylland. I de kommende år bliver en stor del af statens skove omlagt til urørt skov, herunder også Hjermind og Vindum Skov. Steen Bonne fortæller hvorfor, hvordan og hvilken betydning vil det få for natur og friluftsliv?

Kl. 11.15-12.15: Pattedyr, fugle, insekter og fisk på Bjerringbro-egne

Biolog Jann Ribergaard, Viborg Kommune vil fortælle om nogle af de særlige pattedyr, fugle, insekter og fisk, der findes på Bjerringbro-egnen, fx odder, grævling, mårhund, havørn og laks.

Kl. 12.20-13.00 Frokost – Medbragt eller bestilt

Medbring selv frokost eller bestil – senest 25/10 kl. 12 hos Café Gudenåhuset: 8751 5100

Kl. 13.00-14.00: Det lange blik på Bjerringbro-områdets tilblivelse

Post. doc. Anders Damsgaard Institut for Geoscience, AU. Geologien omkring Bjerringbro fortæller om dramatiske naturlige variationer i klima og miljø. Området har bl.a. været lagt hen som tundrasteppe, underlagt is-overskridelser fra de skandinaviske fjelde og overskyllet af store smeltevandsstrømme. Disse forhold har skabt basis for landskabet som det fremstår i dag og vil blive illustreret med eksempler fra området.

Mennesket i og omkring Bjerringbro

Kl. 14.15-15.15 Samspillet mellem landbrug, skovbrug og dyrelivet gennem tiden

Skovfoged og Forretningsudvikler, Rasmus Willumsen, HedeDanmark. Så længe mennesket har været til stede, har vi præget vores omgivelser og naturen. Når vi kigger efter, dukker sporene frem i nutidens landskab, flora og fauna. Kom med på en tur igennem kulturlandskabet og få øje på nogle af de historier og påvirkninger, vi stadig kan se derude.

Kl. 15.30-16.30: Håndplukkede arkæologiske fortællinger fra området omkring Bjerringbro

Museumsinspektør Lars Agersnap Larsen, Viborg Museum. Landskabet omkring Bjerringbro rummer mange arkæologiske fundsteder, som giver spændende indblik i egnens fortid. Kom og hør eksempler på, hvordan menneskets påvirkninger gennem årtusinder kan ses i landskabet.

Kl. 16.35-16.45: De sidste spørgsmål og tak for i dag


75 kr. incl. Kaffe/the